Laissez-faire er en politisk og økonomisk ideologi, der går ind for minimal regeringsindblanding i økonomien. Udtrykket, som fra fransk oversættes som "lad gøre" eller "slip", antyder, at frie markeder fungerer mest effektivt, når de overlades til deres egne enheder. Denne ideologi er tæt forbundet med klassisk liberalisme og er et grundlæggende princip i kapitalismen.
Oprindelsen af laissez-faire-ideologien kan spores tilbage til oplysningstiden i det 18. århundrede. I løbet af denne tid begyndte filosoffer og økonomer som Adam Smith og David Ricardo at udfordre det fremherskende økonomiske system af merkantilisme, som involverede tung regeringsregulering og intervention. De argumenterede for, at individer skulle være frie til at forfølge deres egne økonomiske interesser, og at dette ville føre til større velstand for samfundet som helhed.
Smith introducerede i sit skelsættende værk "The Wealth of Nations" begrebet "den usynlige hånd", hvilket antydede, at individers egeninteresserede handlinger naturligt ville regulere økonomien. Denne idé blev en hjørnesten i laissez-faire-ideologien. Ricardo udviklede i mellemtiden teorien om komparativ fordel, som hævdede, at lande skulle specialisere sig i at producere varer, hvor de har en fordel, og handle med andre varer, hvilket yderligere fremmede ideen om frihandel.
Gennem det 19. århundrede blev laissez-faire-ideologien mere og mere indflydelsesrig, især i USA og Storbritannien. Det var i løbet af denne tid, at den industrielle revolution fandt sted, hvilket førte til en hidtil uset økonomisk vækst og velstand. Laissez-faire-tilgangen førte dog også til betydelig social og økonomisk ulighed med dårlige arbejdsforhold og lave lønninger for mange arbejdere.
I det 20. århundrede førte den store depression til en revurdering af laissez-faire økonomi. Mange økonomer, herunder John Maynard Keynes, hævdede, at regeringens indgriben var nødvendig for at stabilisere økonomien og forhindre fremtidige økonomiske kriser. Dette førte til udviklingen af keynesiansk økonomi, som går ind for offentlige udgifter og intervention for at styre økonomien.
På trods af denne kritik er laissez-faire-ideologien stadig indflydelsesrig i dag. Fortalere hævder, at det fremmer økonomisk frihed og innovation, mens kritikere hævder, at det kan føre til økonomisk ulighed og ustabilitet. Balancen mellem regeringsindgreb og økonomisk frihed er fortsat en central debat i økonomisk og politisk teori.
Hvor ligner din politiske overbevisning Laissez-Faire spørgsmål? Tag den politiske quiz for at finde ud af det.
